Sådan fungerer en luft til luft-varmepumpe
Overvejer du at investere i en luft til luft-varmepumpe? Her kan du blive klogere på, hvordan den virker, og hvilke type bolig luft til luft-varmepumpen passer bedst til.
Få tilbud på luft til luft-varmepumpe her
Markedet for varmepumper har været under stor udvikling de seneste par år. Det gælder også for luft til luft-varmepumper, der er blevet mere og mere populære.
Det kan være en fordel for dig at installere en luft til luft-varmepumpe, hvis du lige nu opvarmer med olie, gas eller el.
I artiklen finder du nogle af de ting, det kan være en fordel for dig at vide, hvis du går og overvejer at installere en luft til luft-varmepumpe.
Hvad er en luft til luft-varmepumpe?
En luft til luft-varmepumpe fungerer ved at hente varme fra luften udenfor. Herefter opvarmer den luften og blæser den ud i dit hjem via en vifte.
Bliv klogere på de forskellige typer af varmepumper
Varmepumpen består af en udendørs del med en ventilator og en indendørs del med en blæser, der arbejder sammen for at opvarme din bolig.
Luft til luft-varmepumper er eldrevne. En god model leverer 2-3 gange så meget varmeenergi, som den bruger. Det vil altså sige, at du får 2-3 kWh tilbage for hver kWh, du tilfører.
Varmepumpens udendørs del
Den del af varmepumpen, der sidder udenfor, fører varme ind i huset. Processen kan skabe lidt vibrering og støj. Derfor kan det være en god idé at placere den på et stativ eller på husets grundmur med vibrationsdæmpning.
Mange foretrækker at skjule udendørsdelen med en varmepumpeskjuler, der kan males i samme farve som huset.
Det er en god ide - ikke kun for synets skyld, men fordi det beskytter varmepumpens udedel mod vind og vejr. Det kan i sidste ende forlænge varmepumpens levetid.
Varmepumpens indendørs del
Læs om fordele og ulemper ved en luft til luft-varmepumpe
Luft til luft-varmepumpens indendørs del blæser varme ind i huset. Derfor bør du placere den et sted, hvor den kan sprede varmen godt ud. Indendørsdelen kan både placeres på gulvet og på væggen.
Varmepumpens indendørs del kan afgive lidt støj ved høj belastning. Det kan altså være en god ide at placere den væk fra på dit soveværelse, hvis du sover bedst, når der er helt stille.
Hvis du har et stort hus, er det muligt at koble to indendørs dele til én udendørs del, så varmen bliver bedre fordelt i huset.
Luft til luft-varmepumpe uden udedel
En luft til luft-varmepumpe uden udendørs del fungerer stort set på samme måde. Dog har varmepumpen et lukket system uden den udvendige kompressor.
Du skal være opmærksom på, at denne type varmepumpe ikke har den samme kapacitet som en almindelig varmepumpe med en udendørs del.
Derfor fungerer den bedst som supplerende varmekilde eller eksempelvis som erstatning for en elradiator. Til gengæld må du gerne selv montere varmepumpen, da den ikke har en udedel, der kræver en autoriseret tekniker.
Hvad koster luft til luft-varmepumper?
Prisen på en luft til luft-varmepumpe varierer og afhænger blandt andet af din boligs størrelse og model af varmepumpe. Denne type varmepumpe er den billigste, du kan anskaffe dig.
Prisen for installation af en luft til luft-varmepumpe er nemlig lavere end omkostningerne forbundet med både luft til vand-varmepumper og jordvarmepumper.
Hvordan virker luft til vand-varmepumper?
Dog lever en luft til luft-varmepumpe typisk heller ikke lige så længe som de to andre varmekilder.
Luft til luft-varmepumper opvarmer desuden ikke dit brugsvand og fungerer generelt bedst til boliger med et lavere energiforbrug som eksempelvis et sommerhus.
Prisen for etablering af en luft til luft-varmepumpe inklusiv installation vil ofte være omkring 15.000-30.000 kr.
Du kan sagtens få billigere modeller, men det er som regel en god ide at købe en varmepumpe i god kvalitet, så den holder i flere år.
I hvilken type bolig passer en luft til luft-varmepumpe?
En luft til luft-varmepumpe er især velegnet til sommerhuse uden vandbårne radiatorer eller fjernvarme.
Bliv klogere på jordvarme her
Grunden til det er, at en luft til luft-varmepumpe kun opvarmer luften i din bolig og ikke vandet. Derfor fungerer den godt i huse uden rørført varme.
Du kan også med fordel bruge varmepumpen som supplement til el-, olie- eller gasvarme i din helårsbolig.
Luft til luft-varmepumper er nemlig forholdsvis billige i drift, og kan dermed hjælpe dig med at spare penge på din varmeregning.
Fordele og ulemper ved luft til luft-varmepumper
En af fordelene ved en luft til luft-varmepumpe er, at den er nem og billig at installere. Samtidig er den både god for dit indeklima og kan køle dit hus om sommeren.
Derudover er en varmepumpen miljøvenlig og en energieffektiv varmeløsning.
Luft til luft-varmepumpe: Vælg mellem gulvmodel og vægmodel
Nogle af de ulemper, der er ved varmepumpen, er blandt andet, at både den udvendige og indvendige del kan støje.
Desuden virker den ikke optimalt i boliger med mange små rum, da varmen kan have svært ved at fordele sig ordentligt.
Dertil kommer, at den ikke varmer dit brugsvand og producerer mindre varme, når det er koldt udenfor. Det skal dog være meget koldt, før det er tilfældet, hvilket det sjældent bliver i Danmark.
Luft til luft-varmepumpe sammenlignet med andre varmekilder
Luft til luft-varmepumper er typisk en god og billig løsning til sommerhuse og som supplement til helårsboliger. De er nemme at installere og vedligeholde, og de er effektive til at opvarme en bolig med store rum.
Overvejer du en lille varmepumpe til garagen? Læs med her!
Skal du udskifte et gas- eller oliefyr i din helårsbolig, er en luft til vand-varmepumpe eller jordvarme ofte et bedre valg. Det gælder især, hvis du i forvejen har et vandbårent varmesystem. Luft til luft-varmepumper opvarmer nemlig ikke vand
Både luft til vand-varmepumper og jordvarmeanlæg er dyrere i anskaffelse, men de er mere effektive og har en længere levetid.
Hvis du har el-, olie- eller gasvarme, kan du som regel spare penge ved at bruge en luft til luft-varmepumpe som supplement.
Vedligeholdelse og service af varmepumpe
Hvor ofte din luft til luft-varmepumpe skal have servicetjek, varierer alt efter leverandør og model. Typisk er det en god ide at få lavet et fuldt servicetjek hvert andet år.
Hvis din luft til luft-varmepumpe indeholder mere end 1 kg. kølemiddel, skal den have et lovpligtigt serviceeftersyn hvert år.
Indhent tilbud på varmepumpeservice her.
Udover servicering af autoriserede fagfolk, kan du med fordel selv rengøre din luft til luft-varmepumpe. Du bør jævnligt tjekke indedelens filter og gøre det rent cirka en gang om måneden.
Hvis filteret er beskidt, kan det nemlig gå ud over din varmepumpes effektivitet og ydeevne. Filteret kan støvsuges eller tørres af med en fugtig klud.
Tjek brugervejledningen, hvis du er i tvivl om, hvordan filtrene skal fjernes. Du skal være opmærksom på, at nogle filtre ikke kan tåle vand. Husk derfor at læse manualen grundigt, inden du går i gang med den fugtige klud.