garage med diverse værktøj

Lille varmepumpe til garage

Læsetid: 4 min

Hvis du mangler en opvarmningsform til din garage eller dit skur, kan det være en god ide at investere i en mindre varmepumpe.

Anne Cathrine Rask
Udgivet:
Sidst opdateret:
Den korte version
  • En lille luft til luft-varmepumpe er ideel til opvarmning af garager og skure, da den er billigere og mere miljøvenlig end andre opvarmningskilder, som elradiatorer.
  • Varmepumper kræver autoriseret installation blandt andet på grund af kølemidlet og tilslutning til eltavlen.
  • Prisen for en lille varmepumpe med installation varierer mellem 15.000-30.000 kr, afhængigt af model og rumstørrelse.

Hvis du bruger din garage eller skur til andet end bare opbevaring, kan det være nødvendigt at installere en form for varmekilde, så du kan holde varmen derude.

Det gælder især, hvis du bruger pladsen til hobbyaktiviteter om vinteren, hvor det kan blive meget koldt.

En varmepumpe til garagen vil typisk være et billigere og mere miljøvenligt alternativ end eksempelvis en elradiator eller en varmeovn.

Hvilken varmepumpe skal jeg vælge til garagen?

Den varmepumpemodel, der typisk bliver anbefalet til garager og andre tilbygninger, er en luft til luft-varmepumpe.

Hvid varmepumpe på en hvid murstensmur over en grøn busk

En varmepumpe med luft til luft leverer udelukkende varme til rummet og ikke til opvarmning af brugsvand. Derfor er varmepumpen en god og energieffektiv varmekilde i garager, da denne type rum ofte ikke har et vandbårent varmesystem.

Da en garage eller et skur som regel ikke er et stort rum, kan de fleste nøjes med en lille varmepumpe til opvarmning for at holde rummet frostfrit om vinteren. Jo færre kvadratmetre, der skal opvarmes, jo mindre varmepumpe skal du nemlig bruge.

Temperaturen i en garage er typisk lavere end i resten af huset. Det betyder, at det ofte er nok med en lille varmepumpe, når rumtemperaturen ikke behøver at være 20-22 grader som i resten af huset.

Hvordan virker en lille luft til luft-varmepumpe?

En luft til luft-varmepumpe fungerer generelt på samme måde uanset størrelsen på den. Det vil sige, at en lille varmepumpe også henter varme fra luften.

Luft til luft-varmepumper består af en indendørs og en udendørs del. Udendørsdelen har en ventilator, der er med til at opvarme luften ved at varmepumpen udnytter varmen fra luften udenfor.

Varmepumpe på en rød murstensvæg

Den opvarmede luft transporteres ind i huset gennem isolerede rør. Herefter overføres det til varmepumpens indendørs del, der sender det ud i rummet gennem en blæser.

Husk, at varmepumper skal installeres af en autoriseret installatør. Det skal de blandt andet på grund af kølemidlet, der fragter varmen fra udedelen til indendørsdelen. Autoriseret varmepumpetekniker har tilladelse til at håndtere denne type kølemiddel.

Desuden skal der også en installatør til at tilslutte varmepumpen til din eltavle, da du ikke selv må gøre det.

Hvad koster lille varmepumpe?

Prisen på en luft til luft-varmepumpe afhænger af modellen og hvor stor den skal være. Jo flere kvadratmeter, du skal opvarme, jo større en varmepumpe kræver det.

Når du kun skal opvarme et enkelt rum, som en garage eller en udestue, er en mindre model, der kan producere mindre varme, ofte tilstrækkeligt. Den vil som regel være billigere end de større udgaver.

Prisen for etablering af en luft til luft-varmepumpe inklusiv installation vil ofte være omkring 15.000-30.000 kr.

Selvom du sagtens kan få billigere modeller, er det en god ide at købe en kvalitetsvarmepumpe, så den holder i flere år. Det gælder også, selvom du blot skal bruge en lille varmepumpe til opvarmning i garagen.

Krav og tilladelser til installation af varmepumpe i garage

Der er en række krav til opvarmede rum, som du skal tage højde for, før du kan få monteret en varmepumpe i din garage, skur, kolonihave eller udestue.

Et spisebord af træ med en naturlig løber er pyntet med et fad med grønne æbler og sukkulenter, en metalkande, en sort tekande og kopper, placeret op mod en solbeskinnet murstensvæg.

Du kan ikke bare installere en varmepumpe, hvis din garage ikke er opvarmet i forvejen. Der er blandt andet regler til opvarmede rum i forhold til rumhøjde og beboelsesrum, der skal passe med isolering.

Opsætning af en lille varmepumpe kan blive anskuet som ændring af din garages formål. Det betyder, at du skal have godkendt installationen af varmepumpen ved at søge om en byggetilladelse.

Hvis din garage er uopvarmet, skal byggetilladelsen muligvis opdateres ved installation af varmepumpen, da reglerne for opvarmede og uopvarmede bygninger er forskellige.

Det kan være nødvendigt at søge en ny byggetilladelse, hvis du vil installere en varmekilde, for at opfylde kravene til opvarmede tilbygninger.

Lever din garage op til de forskellige regler vedrørende opvarmede rum, kan du få installeret en lille varmepumpe.

Hvorfor vælge en luft til luft-varmepumpe til garagen?

Hvis du har fået tilladelse til at opvarme din garage, eller garagen i forvejen er godkendt til det, kan du med fordel installere en lille varmepumpe.

Hvid varmepumpe i en have

Luft til luft-varmepumpen er nemlig både billigere i drift og mere energivenlig end andre opvarmningskilder som elradiatorer, varmeblæsere og gasovn.

En varmepumpe med luft til luft kræver ikke meget andet end tilslutning til strøm. Det vil sige, at varmeløsningen eksempelvis ikke kræver rør til radiatorer for at kunne levere varme.

Selvom varmepumpen selvfølgelig skal tilsluttes din eltavle, så giver en god model 2-3 gange så meget varmeenergi igen, som den bruger.

Det gør luft til luft-varmepumpen til en økonomisk og energibesparende opvarmningskilde til din garage.