

Panasonic
Panasonic Denmark tilbyder varmepumpeløsninger til både private og kommercielle formål i hele Danmark.
Panasonic har et stort produktudvalg, der inkluderer alt fra køkkenudstyr til TV og hovedtelefoner. De er også leveringsdygtige i en række forskellige typer af varmepumper.
Historien bag Panasonic
Panasonic blev grundlagt i 1918 i Japan af Konosuke Matsushita. Siden dengang er virksomheden vokset til at blive en stor, international koncern med mere end 100 års erfaring inden for produktion af forskellige teknologiske løsninger.
I dag har koncernen Panasonic Group mere end 233.390 medarbejdere på verdensplan.
Panasonic Denmark er en del af Panasonic Nordic, der blev etableret i 2003. Panasonic Nordic har desuden afdelinger i Norge, Sverige, Finland og Island. Den nordiske del af koncernen har cirka 80 medarbejdere, og hovedkvarteret ligger i Stockholm.
Panasonic varmepumper
Panasonic tilbyder både luft til luft-varmepumper og luft til vand-varmepumper til private husstande og erhverv.
Du kan vælge mellem en bred vifte af forskellige modeller af varmepumper hos Panasonic.
De leverer blandt andet luft til luft-varmepumper i både væg- og gulvmodeller samt modeller med luftrensningssystemer, der kan tåle lave udetemperaturer.
Panasonics udvalg af luft til vand-varmepumper inkluderer en serie af varmepumper, der kan tilpasses dine behov i forhold til blandt andet størrelse og effektivitet.
En af de væsentligste forskelle på luft til luft-varmepumper og luft til vand-varmepumper er, at en luft til vand-varmepumpe kan tilsluttes dit vandbårne varmesystem og både opvarme dit brugsvand og din bolig.
En luft til luft-varmepumpe kan kun bruges til at opvarme eller nedkøle din bolig. Derfor anvendes den typisk i sommerhuse uden vandbårent varmesystem eller som supplerende varmekilde i helårshuse.
Panasonic priser på varmepumper
Prisen på varmepumper hos Panasonic afhænger af, hvilken type varmepumpe, du vælger. Derudover varierer prisen også i forhold til, om varmepumpen er med eller uden montering og installation.
Typisk er en luft til luft-varmepumpe billigere end en luft til vand-varmepumpe.
Til gengæld er en luft til vand-varmepumpe som regel mere energieffektiv i brug og kan desuden opvarme vandet i din vandhane.
Panasonic Trustpilot
Hvis du overvejer at skifte til en varmepumpe installeret af Panasonic, kan det være en god idé at undersøge, hvad andre har skrevet om Panasonic på Trustpilot.
Når du læser om Panasonic på Trustpilot, skal du huske, at anmeldelserne også kan vedrøre andre produkter fra Panasonic, såsom TV, kameraer, hovedtelefoner og køkkenudstyr.
Det er vigtigt at bevare en kritisk tilgang, når du læser anmeldelser på Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme.
