Modstrøm er et dansk energiselskab, der tilbyder en række energieffektive løsninger. De leverer og installerer varmepumper til private husstande og erhvervsdrivende i hele landet.

Modstrøm Danmark A/S blev grundlagt i 2006, efter det danske elmarked blev liberaliseret i 2003. Før grundlæggerne etablerede Modstrøm, arbejdede de med at udvikle IT-løsninger til energiselskaber hos OMX.

I 2008 var energiselskabet en af de første uafhængige virksomheder til at sælge el i Danmark.

I dag tilbyder Modstrøm en række energiløsninger til private og erhverv, såsom varmepumper, solceller, ladestandere til elbiler og elaftaler. De har mere end 85.000 kunder på landsplan.

Virksomheden har flere medarbejdere, som er VE-godkendte. De kan vejlede dig i forhold til energiløsninger og optimering af energiforbrug.

Modstrøm varmepumper

Modstrøm vejleder, leverer og installerer både luft til luft-varmepumper og luft til vand-varmepumper. Begge varmepumper er energieffektive opvarmningskilder, der er lydsvage og kan tilpasses alle typer af huse.

  • Luft til vand-varmepumper: Omdanner varmen i luften udenfor og overfører det til boligens vandbårne varmesystem. Luft til vand-varmepumpen opvarmer boligen samt brugsvandet og fungerer som den primære opvarmningskilde.
  • Luft til luft-varmepumper: Genbruger varmen i luften udenfor til opvarmning af boligen. Luft til luft-varmepumpen kan derudover køle direkte gennem aircondition og fungerer både som primær og supplerende varmekilde.

Modstrøm priser på varmepumper

Prisen på varmepumper hos Modstrøm varierer og afhænger blandt andet af model, forbrug og varmepumpetype.

Typisk vil en luft til luft-varmepumpe være billigere at installere end en luft til vand-varmepumpe. Til gengæld kan en luft til vand-varmepumpe både opvarme boligen og brugsvandet. Derfor kan det være den rette løsning, hvis du har et vandbårent varmesystem i din husstand.

Hvis du er i tvivl om, hvilken type varmepumpe, der passer til dig, kan du kontakte Modstrøms energivejledere og høre nærmere om de to varmepumper.

Derudover tilbyder Modstrøm serviceaftaler til luft til vand-varmepumper med et årligt serviceeftersyn. Det er lovpligtigt at få et eftersyn af luft til vand-varmepumpen hvert år, hvis den indeholder mere end et kilo kølemiddel. Eftersynet sikrer blandt andet varmepumpens vedligeholdelse.

Modstrøm varmepumper til erhverv

Modstrøm leverer også luft til luft-varmepumper og luft til vand-varmepumper til erhverv.

Inden installationen af en varmepumpe, foretager de en helhedsvurdering af virksomheden. En energivejleder kan blandt andet beregne virksomhedens energibesparelse og vurdere bygningens klimaskærm og isolering.

Modstrøm leverer komplette løsninger, hvor et montageteam tager sig af det praktiske i forhold til levering, installation og efterfølgende service af varmepumpen.

Modstrøm Trustpilot

Hvis du overvejer at vælge en varmepumpe hos Modstrøm, kan det være en god idé at undersøge, hvad andre har skrevet om Modstrøm på Trustpilot.

Når du læser om Modstrøm på Trustpilot, skal du huske, at anmeldelserne også kan vedrøre andre produkter fra Modstrøm såsom elaftaler, ladestandere og solceller.

Det er vigtigt at bevare en kritisk tilgang, når du læser anmeldelser på Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme.