Emil Hansen & Søn A/S er en VVS-virksomhed baseret i Næstved. Virksomheden blev etableret i 1938 og har siden gennemgået forskellige ejerskift. Virksomhedens nuværende lokaler på Skallegårdsvej 6B huser værksted, lager og kontor.
Emil Hansen & Søn A/S består i dag af 28 medarbejdere med forskellige kompetencer, erfaringer og viden.
Virksomheden tilbyder en bred vifte af VVS-relaterede tjenester, lige fra traditionelt blikkenslagerarbejde som kvistinddækninger og kobberarbejde, til moderne energi- og miljøvenlige løsninger som installation af solenergi, luft til vand- og jordvarmepumper.
Som autoriseret VVS-installatør og VE-installatør er virksomheden certificeret til at installere, montere og servicere varmepumper i overensstemmelse med kundernes behov og økonomi.